Raineri, Novello, Barolo


 
I 2004 mødtes Gianmatteo Raineri og Fabrizio Giraudo på universitet i Torino, mens de studerede ønologi og den gensidige sympati blev årsagen til et samarbejde, der førte til etableringen af Raineri og startede med en produktion på 1.000 flasker Dolcetto lavet på druer fra en vinmark ejet af Gianmatteo´s far.
 
Et par år senere udvidedes produktionen med Barbera d´Alba og i 2006 fik de via Gianmatteo´s svigerfars vinmark i Perno mulighed for også at producere Barolo og Langhe Nebbiolo.
 
I det daglige er det Fabrizio, der arbejder på Raneri´s lille vingård i Panerolo tæt ved Novello, idet Gianmatteo er winemaker hos Domenico Clerico. Det var også her han mødte Luciano Racca, der var salgschef hos Domenico, og fra 2011 har Raineri været ejet af Gianmatteo, Fabrizio og Luciano.
 
Med en meget lille produktion, men med druer fra de bedste marker i Barolo er der mulighed for at få det bedste frem i vinene, hvilket flere og flere får øjnene op for - og der er ingen tvivl om, at de tre indehavere har den faglige tilgang til såvel at lave som sælge vin, der giver Raineri mulighed for at komme blandt de bedste vinproducenter i Barolo.
 
- og som det fremgår af Raineri´s målsætning, er ingen i tvivl om ambitionsniveauet:

"Vor filosofi er den samme som de store, berømte vingårde, der har gjort Barolo-området verdensberømt: Fastholde den totale respekt for vinmarkerne og vinstokkene kombineret med maksimal arbejdsindsats og opmærksomhed i kældrene under fremstillingsprocessen. For at lykkes med det, skal man deltage i arbejdet og være tilstede i vinmarkerne, holde skarpt fokus på kælderarbejdet og kvaliteten af egetræsfade og smage på vinene dag efter dag."
 

 
Gianmatteo "Jimmy" Raineri, winemaker og medindehaver

Få flere oplysninger om Raineri på
 
www.rainerivini.com
 
Lundens Vin Kompagni A/S - Lager: Staktoften 22, Port 7, Trørød, 2950 Vedbæk - Kontor: Skodsborgvej 152 B, 2840 Holte - Telefon 2273 5447 - E-mail oj@lundens.dk - CVR 21116041
Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
Dankort

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside